Indretning og rådgivning - top

Indretning og rådgivning

Vi brænder for boligindretning både udendørs og indendørs og er glade for at kunne hjælpe dig.
Jeg er opvokset i Nordjylland. Mine erfaringer har jeg fra mange udlandsrejser. Jeg har også boet, studeret og arbejdet i henholdsvis England, Frankrig, Australien og Canada i flere år, og taler derfor også flere sprog. Er uddannet i København, som indretningskonsulent i 1988 og har været ansat hos Lysberg, Hansen og Therp i adskillige år med indretninger af private hjem, erhverv og hoteller.Yderligere er jeg uddannet merkonom med detailledelse og markedsføring som speciale. 

Derfor er det med glæde og stor interesse, mange års erfaring og høj ekspertise, at vi hjælper dig, som kunde, med valg af det rigtige til dit hjem. Netop med lamper er det vigtigt, at du vælger den rigtige størrelse, så lamperne passer til netop dit hus og dine omgivelser.

For at kunne vejlede Jer på bedste måde med Jeres lamper, ville det være bedst, at I medbringer/mailer et billede af huset / bygningen / omgivelserne. Fortæl om målene på væggen ( fra jord til tagrende), vinduer, døre, totalhøjde, kviste, gavle, frontspidser, indkørsel m.m.

Ved specielle indretningsopgaver, hvor du har brug for hjælp til:

  • Privat hjem 
  • Butikker 
  • Restauranter 
  • Kontorer

Så har Casaliving en velfungerende konsulentservice. Her tilbyder jeg min assistance både til private og erhvervslivet ude på stedet, hvor behovet for hjælpen er. Dette foregår ved afregning pr. time, som er aftalt inden besøget.

Du får inspiration omkring farver og trends, møbler, belysning, tæpper, tekstiler, kunst og de udendørs omgivelser.

Du kan få hjælp, hvis du står overfor en mindre eller større indretning, som du føler, at du ikke selv kan overskue.

Eller hvis du blot vil have inspiration og vejledning i, hvordan du får din egen helt personlige stil frem, som f.eks at sætte vægfarver af.

Kontakt os allerede idag.

Med venlig hilsen

Merete Olsen-Kludt

Priorskov Gods
Priorskov 11
4800 Nykøbing F.
Telefon:  51 20 71 35

Til toppen